Vores grundfortælling

VI GØR OS UNDVÆRLIGE

Alle mennesker har en ide om, hvad en familie er. For de fleste af os er det dér, hvor vi starter vores liv, og rammen omkring vores opvækst.

Nogle gange er familien blevet et puslespil med alt for mange eller alt for få brikker – og helt umuligt at lykkes med.

Det er hér, vi kommer ind i billedet.

Vi arbejder sammen med de familier, hvor livet er blevet for svært et puslespil. Vi er mestre i at få familier til at skabe forandringer og liv, hvor både børn og voksne kan trives. Børnene har vores største opmærksomhed, fordi de er de mindste i familien – også når de fylder mest.

Familiearbejde kan være komplekst. Vi har mange års erfaring med at spotte udviklingspotentialer og arbejde med forandring i familier. En familie er et 24 timers projekt, 365 dage om året, derfor arbejder vi døgnet rundt året rundt med at forebygge kriser og forankre trivsel i udsatte familier. vores fleksibilitet og gennemsigtighed er bemærket og værdsat af vores samarbejdspartnere og familierne.

Vores arbejde handler om at få familier til at opdage og træne nye veje for at få puslespillet til at gå op. Og når dét lykkes, så arbejder vi på at gøre os undværlige. For når alt kommer til alt, så er det evnen til at få alle i familien til at stå selv, som er vores fineste opgave. Og dét er vi i al beskedenhed virkelig gode til at lykkes med.