Når vi skal til at besøge jeres familie, er det fordi der er nogle voksne fagpersoner omkring jer, der bekymrer sig for, hvordan det er at være barn eller ung i jeres familie og hvordan du har det.
Du har muligvis allerede mødt flere voksne mennesker, der gerne har ville tale med dig. Derfor vil vi gøre os rigtig umage med, at det kan foregå på en tryg og rar måde for dig.
Du kan altid stille spørgsmål til os. Det er vigtigt for os at du, ligesom dine forældre, ved hvorfor vi kommer hos jer. Vi vil forholde os åbent og nysgerrigt til hvem du er og hvordan din hverdag ser ud.
Vi besøger rigtig mange børn, unge og familier, hvor noget er blevet svært, som der er brug for hjælp til at løse. Og det er netop det, som vi gerne vil hjælpe jer med. Vi vil besøge jer på forskellige tidspunkter som passer ind i jeres hverdag og med dine forældre og dig og måske finde på nogle aktiviteter sammen med jer. Alt dette vil vi fortælle meget mere om når vi ses.
Det at blive inddraget som barn eller ung betyder, at du spørges og høres og at din mening tæller. Fordi at alle børn og unge har nemlig rettigheder og ret til hjælp, hvis de har brug for det.